Åbningstider

Alle ugens dage
05.00 - 23.00

Receptionen er bemandet

Man - Ons
11.00 - 15.30
Torsdag
10.00 - 15.30
Fredag
11.00 - 14.30
Lørdag
10.00 - 13.00
 
 

Åbningstider

Alle ugens dage: 05.00 - 23.00

Receptionen er bemandet

Man - Ons: 11.00 - 15.30
Torsdag: 10.00 - 15.30
Fredag: 11.00 - 14.30
Lørdag: 10.00 - 13.00

Seniortræning for alle

Til Seniortræning tager vi hensyn til dig på et hold, hvor alle kan være med – uanset niveau. Vi har fokus på muskler, led og kondition, men også på gode grin i godt selskab. Hver mandag og fredag er der socialt samvær efter træningen, så vi starter og slutter ugen på god manér. Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil deltage i den sociale del. Typisk er vi en god håndfuld deltagere, der mødes omkring kaffebordet, og om fredagen får vi både kaffe og morgenbrød.

Vi laver enkle og effektive øvelser, der styrker dine muskler og støtter bevægeligheden i dine led. Vi har også fokus på både kondition og balance.

R

Seniortræning på dit niveau

Vi laver enkle og effektive øvelser, der styrker dine muskler og støtter bevægeligheden i dine led. Vi har også fokus på både kondition og balance.

Du kan forvente at blive udfordret uanset dit niveau. Vores professionelle trænere og fysioterapeuter instruerer dig grundigt. Og det er ikke en hindring, hvis knæet eller ryggen driller. Eller hvis hørelsen ikke er så god, som den har været. Vi sørger for, at der er små og store udfordringer til alle, og at der altid er plads til individuelle hensyn.

R

Sundhedsstyrelsens anbefaling til seniorer

Motion forebygger en række sygdomme. Ikke bare i muskler og led, men også i hjerte, stofskifte og knogler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre bevæger sig ved moderat intensitet i 30 minutter om dagen. Desuden anbefaler de, at der to gange om ugen indgår aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger kondition, muskel- og knoglestyrke.

Sundhedsfabrikken har sammensat et program, der gør det nemmere for dig at nå sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger og få flere relevante links her >>

R

Mange fordele ved at dyrke seniormotion

Bevæger du dig sammen med andre, er der også en god chance for, at du bliver gladere. Vi gør noget ud af at løfte humøret og styrke sammenhold og relationer på holdet. Samtidig får du helt praktisk nogle øvelser, du kan bruge i din hverdag til at træne videre derhjemme, hvis du har lyst.

I stedet for at se trappen som en prøvelse, vil du måske også opleve at få et nyt syn på tingene omkring dig. Det bliver “træning” at løfte varerne fra indkøbskurven en for en og lægge dem på kassebåndet.

Vi har fokus på at bruge kroppen rigtig og at løfte korrekt, så du ikke overanstrenger muskler og led.

Helt almindelige udfordringer som en gren på stien i parken eller en lav bænk bliver til gode træningsmuligheder. Den udvikling vil ske i takt med, at din krop styrkes, og du udfører bevægelserne korrekt og hensigtsmæssigt.

Få kontante fordele hos Sundhedsfabrikken:

  • Alle deltagere med medlemsskab hos Ældresagen får gratis oprettelse
  • Fra du fylder 60 år koster det månedlige medlemsskab kun kr. 169,-
Du kan forvente at blive udfordret uanset dit niveau
Vores professionelle trænere og fysioterapeuter instruerer dig grundigt. Og det er ikke en hindring, hvis knæet eller ryggen driller.
Book via holdoversigten eller tilmeld dig direkte hos Sundhedsfabrikken eller via mail til info@sundhedsfabrikken.dk
R

Seniortræning hos Sundhedsfabrikken

Vi laver øvelser i træningssalen. Det kan f.eks. være cardio-træning (konditions- og kredsløbstræning), øvelser med bold og balance, fokus på sund ryg, gymnastiske øvelser og funktionel træning, der er tilpasset 65+. Vores dygtige instruktører har altid fokus på, at du undgår skader og overbelastning, og de sørger for, at øvelserne tilpasses, så alle på holdet kan være med.
R

Seniortræning i naturen

Du vil også kunne opleve andre særlige events og tilbud for seniorer hos Sundhedsfabrikken. Hvis vejret tillader det, kan vi i fællesskab beslutte at tage ud i naturen. Det kan f.eks. være en tur til Løvbakkerne i Herning eller i Sdr. anlæg, hvor vi bruger naturen omkring os i træningen. Det kan være rask gang op ad bakke – det er godt for kredsløbet. Eller det kan måske være løft, små hop over grene eller let løb.

Du er naturligvis altid velkommen til at træne hjemme i vores lokaler, hvis du ikke ønsker at træne udendørs.

R

Det er aldrig for sent at begynde

Selvom du aldrig har været i et fitnesscenter før, kan du sagtens være med. Når du starter, har vi især fokus på styrke og balance. Nogle ældre frygter faldulykker.

Hos Sundhedsfabrikken har vi hele tiden fokus på sikkerheden, og efterhånden som du kommer i bedre fysisk form, reducerer du faktisk risikoen for fald og bliver bedre rustet til at klare hverdagens udfordringer.